billede fra en fyraftensgudstjeneste i Flødstrup kirke
Fyraftensgudstjenester med sang fra højskolesangbogen
”Synger om hvad livet vil, hver dag vi er til stede.”
Sådan lyder de første ord i Højskolesangbogen, som er formuleret af salmedigteren Jens Rosendal. Når vi mødes til fyraftensgudstjenester i Ullerslev kirke, synger vi også om, hvad livet vil. Kirkesangeren og organisten vælger sange, og præsten giver en teologisk eller filosofisk refleksion.
Årets sidste fyraftensgudstjeneste finder sted fredag den 21. november kl. 17 i Ullerslev kirke ved sognepræst Mette Juul (med medvirken af præstepraktikant Sissel Jørgensen).
Fra kl. 16 er der kaffe og kage på Dalgaard.